Mest stillede spørgsmål
Her er en oversigt over de mest stillede spørgsmål blandt vores medlemmer
Ind- og udmeldelse samt bero:
1: Hvordan melder jeg mig ind?
Du kan melde dig ind online lige HER eller i receptionen i dennes åbningstid.
2: Jeg har meldt mig ind online - hvordan får jeg mit medlemskort?
Det afhenter du blot i receptionen i dennes åbningstid.
3: Hvordan melder jeg mig ud?
Et medlemskab kan opsiges med varsel på løbene måned plus en måned. Du kan melde dig ud ved at sende en mail på opsigelse@shapeupfitness.dk
Det er IKKE muligt at melde dig ud i centeret, ved telefonisk henvendelse eller via de sociale medier.
Ved opsigelse pr. e-mail SKAL du oplyse for- og efternavn, fødselsdag+år, telefonnummer, medlemsnummer samt en tilkendegivelse af, at du ønsker at opsige dit medlemskab. Mangler disse oplysninger kan du ikke forvente at vi kan behandle din henvendelse.
Du vil modtage et autosvar som bekræftelse og skal derefter ikke foretage dig yderligere.
4: Kan jeg sætte mit medlemskab i bero?
Et løbende medlemskab kan sættes i bero én gang pr. kalenderår, i én til tre måneder og det koster et administrationsgebyr på 99 kr. Bero skal varsles 14 hverdage før d. 1., hvor du ønsker din pause skal starte fra.
Du kan berosætte dig via mail, hvor du oplyser dit navn, medlemsnummer samt hvornår fra og til, du ønsker at være berosat. Når du har modtaget en kvittering/bekræftigelse på modtagelse af din bero, er denne gyldig.
Bemærk: Opsiges et medlemskab under en bero-periode er varsel på løbende måned plus en måneds opsigelse stadig gældende. Det vil sige, at der altid vil følge mindst én betalingsmåned efter en bero- periode.
5: Kan mit medlemskab startes op igen FØR bero-periodens udløbsdato?
Svar: Ja, sagtens. Du kommer bare forbi centerets reception i dennes åbningstid, og så hjælper vi dig gerne.
6: Jeg har fået nyt betalingskort. Hvordan opdaterer jeg mine betalingsoplysninger?
Hvis du skal opdatere dine kortoplysninger, kan du gøre det på 2 måder: Enten ved at bruge appen sport solution booking, hvor du logger ind med medlemsnummer og kode (de første 4 cifre i dit cpr). Gå ind under ”min profil” og ændre betalingsoplysninger.
Alternativt kan du logge ind via vores hjemmeside, fra en computer. Du gør du lige her: https://booking.sport-solution.com/login/
Holdbooking:
7: Hvordan benytter jeg holdbooking?
Du kan booke dig HER eller via app´en “Sport Solution Booking” som kan downloades på din telefon.
Du logger ind med dit medlemsnummer og din kode, som er de første fire cifre i dit personnummer
(medlemsnummer står på dit medlemskort)
8: Hvordan er reglerne omkring booking?
Booking er på eget ansvar: Når man booker hold, sker det altid på eget ansvar. Dette gælder også i forhold til opryk fra venteliste, aflysning mv., da vi ikke kan holde for nedbrud/forsinkelse af sms og mail. Husk derfor altid selv at tjekke, om du er på hold.
Fremmøde:
Du skal huske at fremmøde til din aktivitet senest 10 minutter før holdstart. Du fremmøder ved at sikre dig, at der vises et grønt flag ud for din aktivitet på fremmøde- computeren. (Udskrives der en fremmøde-bon, SKAL denne medbringes på hold) For sent fremmøde medfører, at pladsen gives til den første på ventelisten. Husk at der kan være kø ved computeren, hvilket systemet ikke tager højde for, så kom i god tid.
Gebyrer:
Ved manglende fremmøde (hvad enten der er tale om en udeblivelse eller et glemt fremmøde), eller ved fremmøde senere end 5 minutter før holdstart, tilskrives der et gebyr efter gældende takst på din næste opkrævning. Pt. er vi nødsaget til at pålægge 20 kr. ekstra pr. md. i "energigebyr", grundet de unormale høje priser på varme, vand og el.
Afbud:
Du kan framelde dig en aktivitet op til 2 timer før holdstart. Herefter kan afbud ikke ske, uanset årsag. Heller ikke ved at kontakte personalet telefonisk, via. mail eller Facebook, da bookingsystemet altid skal administreres af medlemmerne selv.
Venteliste:
Er du på venteliste, bør du agere, som hvis du havde en plads. Det vil sige. at du bør afmelde dig igen, såfremt du ikke kan komme alligevel, og du bør følge med i, om du bliver rykket op til en plads på holdet. Husk at du selv skal tilmelde dig “SMS service”via din app, såfremt du ønsker besked om opryk, aflysninger mv.
Regler og beklædning:
9: Er der regler for beklædning i Shape Up Fitness?
Ja, al træning skal foregå i træningstøj samt indendørssko. Tanktops skal dække brystkassen, og al posering i centeret & holdsale er forbudt uden forudgående skriftelige aftale. Cowboybukser og arbejdstøj er ligeledes forbudt, da der ofte er jernnitter og lignende, der slider/ødelægger læderet på maskinerne.
10: Har i nogle regler for brug af centeret?
Ja
Opførsel:
Vi ønsker, at alle skal have en god oplevelse, når de træner i Shape Up Fitness. Derfor forventer vi en positiv omgangstone med respekt for hinanden. Personalets anvisning skal altid følges og står ikke til diskussion.
Medlemskort:
Medlemskortet er strengt personligt og misbrug medfører et gebyr på 500 kr. og evt. bortvisning. Kortet gælder ligesom et buskort og SKAL medbringes. Ved fremmøde uden kort skal du kontakte en medarbejder, som tjekker dig ind. Dette koster 10 armbøjninger.
Behandling af maskiner og udstyr:
Vores udstyr skal behandles med respekt og må kun benyttes til de øvelser, det er beregnet til. Håndvægte og vægtstænger må ikke slippes, før de rører gulvet. Maskiner skal rengøres efter brug, og skiver samt andet udstyr lægges på plads.
Musik og Mobiltelefon:
Hvis du vil høre anden musik end den, der spilles i centeret, skal du benytte høretelefoner. Du må ikke spille musik via højtaleren på din telefon eller lignende.
Beklædning:
Du skal være iført træningstøj og rene indendørssko. Udendørssko, arbejdstøj og cowboybukser er ikke tilladt.
Familie, børn:
Der er kun adgang for medlemmer i træningsarealer og omklædningsrum. Babyer kan medbringes i lift eller kravlegård i tidsrummet 10 til 15 og børn op til 10 år SKAL primært opholde sig i legeland eller i café-området.
Doping:
Shape Up Fitness er med i Anti Doping Danmark. Doping accepteres ikke. Såfremt du bliver testet positiv, vil du omgående blive bortvist. Salg af doping i centeret vil medføre politianmeldelse.
Omklædningsfaciliteter:
Skabene skal tømmes efter brug, og vil blive tømt uden ansvar.